Ét kabel til det hele må være en drøm blandt mange folk, og ideen er også helt rigtig. Som alt andet er der dog altid en hage, når hele verden begynder at skifte til en fælles standard, som skulle kunne det hele i et simpelt kabel med samme stik.
Idéen med USB-C er, at USB-stikket skal passe til alle enheder og aldrig kan vende forkert. En udbredt joke omkring USB-stik er, at du kan vende og dreje det for evigt, men du kan ikke stikke det ind i porten, før du kigger på det. Det skal være slut med USB-C.
På trods af at USB-C stikkene er ens, findes der stadig mange forskellige versioner og måder at overføre data på, specielt i overgangsperioder mellem standarder. Her skal man derfor være særligt opmærksom på, om apparaterne er kompatible med hinanden. For eksempel med Apple MacBook Pro der har Thunderbolt 3 udgang, som netop har samme stiktype som USB-C. Den kan ikke nødvendigvis forbindes til en monitor med almindelig USB-C. Så husk derfor altid at tjekke specifikationerne på det, der skal sluttes sammen for at undgå unødvendige frustrationer, dvs. f.eks. om USB-C porten understøtter Thunderbolt.
Det første man skal være opmærksom på, med USB-C, er at det blot er et stik. At et kabel har et USB-C stik fortæller ikke, hvad dette kabel kan. For at vide det, skal man se på hvilken USB-version kablet har og hvad det understøtter af features.
Da man lavede USB-C stikket gjorde man det så fremtidssikret, som det nu er muligt. Selve USB-C stikket kan håndtere data hastigheder, helt op til 40 Gbit/s. Med USB-C kan der overføres billede og lyd, da det understøtter HDMI, DVI og Displayport. Med diverse adaptere kan man gå fra USB-C til nærmest alt fra netværk(RJ45), MiniJack til seriel port (RS-232).
Endnu mere praktisk er det, at USB-C stikket kan klare mange af disse ting samtidig med, for eksempel, en USB-C dock. Når man kommer hjem, eller hen på kontoret, kobler sin bæbar til et kabel. Og pludselig er ens bærbar koblet op til ens skærm(e), mus, tastatur, ekstern harddisk mv. Samtidig med, at alle ens ting er koblet til og er klar, lader ens bærbar og er fuldt opladt når man skal afsted og har brug for den.
USB-C understøtter nemlig også opladningsmuligheder, på et helt andet niveau, end tidligere muligt med USB. USB-C understøtter helt op til 100W (5A), hvilket er næsten 5,5 gange kraftigere end tidligere muligt med et USB kabel. Den kraftfulde ladeevne gør også, at du kan tilkoble, monitorer og bærbare computere med USB-C, såfremt enhederne understøtter USB PD(Power Delivery) 2.0. Det vil sige, at har du en skærm med USB-C stik, der er tilsluttet strømforsyning og understøtter USB PD, kan du oplade din bærbare computer igennem skærmen, samtidig med at du bruger skærmen som monitor til din computer.
USB-C bliver tit forbundet med USB 3.1 og her kan der godt opstå noget forvirring. Som tidligere nævnt, så har USB-C ikke noget og gøre med en bestemt USB-version. Et USB kabel, med et USB-C stik, kan sagtens være USB 3.2 Gen2x2 kan håndtere helt op til 20 Gbit/s, men et lignende kabel er kun USB 2.0 og kan ikke klare mere end 480 Mbit/s.
Man kan som forbruger ikke rigtig se forskel på selve kablet, det er et spørgsmål om hvordan de forskellige ledere inde i kablet er forbundet. Her er man nødt til og se nærmere på specifikationen inden man køber kablet. Eller på det medfølgende materiale, der kommer med ens kabel. For mere viden omkring de forskellige USB-versioner klik da blot her.
Se videoen nedenfor for en tekniske forklaring (engelsk).
|
|