USB-stik findes i flere varianter, hvor de mest almindelige er A-, B- og C-stikket. Hertil kommer Mini-USB og Micro-USB-kabler, som oftest bruges i transportabelt udstyr, som ikke har fysik plads til de "store" USB-stik. USB-C stikket er dog ved at overtage dem alle - USB-C er den nyeste standard, indenfor USB stik, og er stille ved at indtage tronen, som det mest brugte stik.
USB-A stikket findes normalt i computere, USB-hubs, forstærkere osv. USB-B stikket findes oftest i det eksterne udstyr såsom printere, DACs og eksterne drev, der skal tilkobles til computeren. Derfor kommer USB kalver typisk som det der kaldes et USB A-B kabler - altså et kabel med USB-A stik i den ene ende og USB-B i den anden.
USB Mini-B og, især, USB Micro-B stikkene er noget de fleste kan genkende. De har været brugt - og bruges stadig - i forbindelse med opladning og dataoverførelse, af utrolig mange mindre enheder. Især smartphones, eksterne harddiske og tablets, har været en stor grund til USB Mini-B og USB Micro-Bs udbredelse.
Af lignende USB stik, i den mindre størrelse, kommer USB Mini-A, USB Mini-AB, USB Micro-A og USB Micro-AB. De variere i facon og lidt i størrelse, men kan, i bund og grund, det samme - De er bare ikke helt så brugte som USB Mini-B og USB Micro-B.
USB-C er det nyeste skud på stammen og det ser ud til, at det er kommet for og blive. USB-C stikket er fysisk mindre end det klassiske USB-A stik, men det kan håndtere meget mere end sin forgænger. Det er et stik der allerede er meget udbredt og kan findes i alt fra computere, smartphones, tablets, kameraer, eksterne harddiske, høretelefoner - listen er lang
USB-C stikket er også det eneste stik der, indtil videre, understøtter den nye USB4 standard.
Når man snakker om USB kan man ikke undgå og komme ind på overførelse af data og her er det, at de forskellige USB standarder kan hjælpe os. Vi har her lavet en lille oversigt, som lidt nemmere kan skabe forståelse for, hvad de forskellige USB-standarder kan og hvad de hedder.

Du kan altid kontakte os, hvis du gerne vil vide mere eller har brug for hjælp til hvilket kabel du står og mangler.
Skal ens kabel kunne mere end bare at oplade og kunne overføre data, så kan det være noget som overførelse af billede og lyd. Det skal man sikre sig kablet kan håndtere, inden man køber. En af de meget brugte stik til dette er HDMI og til det kan man få USB til HDMI adaptere - de mest almindelige er USB-C.
USB-C stikket kan håndtere HDMI, DVI og Displayport direkte og der skal derfor ikke først en speciel konverter på, eller en bestemt protokol, som tidligere med USB. |
|