|
||||
| Til kurven | ||||
|
|
|
|
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
I den 350 kvm store forretning i Sønderborg, hvorfra også internetbutikken drives, findes der en lang række showrooms med et stort udvalg af Hi-Fi og hjemmebiograf udstyr fra populære mærker i alle prisklasser. Alle er velkommne til at komme forbi og få en uforpligtende demonstration og snak. Man kan naturligvis også købe alt fra webshoppen i vores butik i Sønderborg, bl.a. et de største lagerførte udvalg i Danmark af AV kabler og tilbehør. Både hurtigt via Click & Collect afhenting, hvis kan ved hvad man skal bruge, eller med kyndig vejledning i butikken, hvis man er i tvivl.
AV-Connections butik i Sønderborg er placeret i udkanten af Center Øst på Kærvej, drej ind ved Frøs Herreds Sparekasse, så ligger butikken overfor Postdanmarks distributionscenter. Læs mere om AV-Connection webshop og hvordan du finder butikken i Sønderborg nedenfor.
| Adresse - Butik og webshop: AV-Connection A/S Kærvej 71-73 6400 Sønderborg CVR nr.: 27907547 Kontakt information Tlf. nr.: 7442 1078 E-mail: [email protected] | Åbningstider – Butik: Mandag - Fredag: 10:00 - 17:00 Lørdag: 10:00 - 14:00 Åbningstider – Click & Collect: Mandag - Torsdag: 9:00 - 16:30 (Herefter i butikken) Fredag: 9:00 - 15:30 (Herefter i butikken) Lørdag: 10:00 - 14:00 Åbningstider – Webshop kundeservice: Mandag - Fredag: 9:00 - 17:00 |
Læs besøgsartikel fra Recordere.dk her
Et behov for et specielt kabel var opstået, da grafikkort på computere begyndte at få en AV-udgang, således at man kunne sende et videosignal ud til et f.eks. et TV. Problemet var blot, at de fleste TV i Europa på daværende tidspunkt primært var udstyret med Scart tilslutning, og computerne med et S-Video og mini-jack stik. Det var ikke let at finde et kabel til sammenkobling af dette, selv om det var forholdsvist let at konstruere med de rette materialer og evner. Det viste sig hurtigt, at der også var en del andre folk med samme ønske. Generelt på daværende tidspunkt kunne AV kabler kun købes i begrænset udvalg, simple kvaliteter og få faste længder hos de fysiske radio/TV-butikker. Og det måske til lidt for høje priser. Derved endte en forholdsvis simpel produktgruppe af AV-kabler, stik og adaptere med at blive til en niche internetbutik med stor succes.
Med en baggrund indenfor programmering og grafik, samt en stor interesse for AV-udstyr, IT, Hi-Fi og hjemmebiograf, begyndte Ronni at brygge på ideen om, at der måtte være andre med lignende behov for specielle længder af AV-kabler i god kvalitet til fornuftige priser. Internettet var dengang endnu i sin spæde ungdom, specielt på shopping-delen var butiksudvalget begrænset, så det var en oplagt salgskanal i stor udvikling. En meget simpel webshop blev designet, og bevæbnet med en loddekolbe, samt kabler og stik fra den lokale elektronik grossist O.B. Carlsen i Sønderborg, gik Ronni i gang med sin hobbyforretning ved siden af fuldtidsjobbet. Det blev startskuddet for den AV-Connection, der kendes i dag. Salget kom ret hurtigt af sig selv, primært pga. hullet i markedet, og at internetsøgemaskinerne rimeligt hurtigt fik webshoppen indekseret. Der blev derfor i starten slet ikke brugt penge på reklame. Med en bedre webshop, online betaling og det øgede produkt sortiment tog forretningen fart i starten af 00’erne, og efter 4-5 år blev det til en solid fuldtidsbeskæftigelse med deltidspersonale til lagerpakning og kabelproduktion.
Senere i 2007 blev webshoppen stor nok til at rykke i nyopførte lokaler på Kærvej i Sønderborg, med både kontor og lager til internetbutikken, samt efterfølgende lokal Hi-Fi og hjemmebio butik. I den forbindelse kom vennen Thomas Laukamp med ind i firmaet efter en årrække som deltidsansat. I årene herefter gik det rigtigt stærkt og forretningen blev udvidet kraftigt, både på kabel- og elektroniksiden, bl.a. med større lokalt lager, butik og kontorer, samt Panasonic Center og Hi-Fi forretning i Odense. 





AV-Connection A/S • CVR nr.: DK27907547 • Kærvej 71-73 • 6400 Sønderborg • Danmark • Tlf. 7442 1078 • E-mail: [email protected]