Fragten beregnes løbende, når der lægges varer i kurven.
Ordre total:
0,00 DKK
TV MODTAGELSE OG KANALER
DOCSIS 3.1
DOCSIS er en standard der bruges til data over kabel TV. DOCSIS 3.1 GigaNet er nyeste standard, der gør det muligt for KabelTV udbyderne at lave en betydelig opgradering af båndbredden. Den nye standard understøtter nemlig 10 Gbit/s download og 1 Gbit/s upload, hvilket er betragteligt højere end den nuværende DOCSIS 3.0 standard. Teknologien sikrer desuden mindre støj, lavere fejlrate og højere modulation for en overordnet bedre oplevelse, med både internet og TV.
DVB-C står for Digital Video Broadcast Cable, altså kabel TV, der leveres til husstanden gennem nedgravede kabler fra en given udbyder. Af udbydere i Danmark kan nævnes YouSee og Stofa.
DVB-S står for Digital Video Broadcast Satellite, og er altså satellit-TV, der skal modtages via en parabol. Til forskel fra de andre modtagelsesformer, kræver opsætningen stor præcision, bedst opnået med måleudstyr. I Danmark er Viasat og Canal Digital udbydere af satellit-TV.
DVB-T står for Digital Video Broadcast Terrestrial, som er TV via en husantenne, der modtages fra en jordbunden sendemast. I Danmark er Boxer den mest udbredte udbyder af TV-pakker via antenne, og DR har i en lang årrække været at modtage på denne måde.
DVB-T2 HD, H.265 HEVC er et format til modtagelse af TV-kanaler. De tyske kanaler, der udstråles via sendemaster til modtagelse med antenne understøtter pr. 29. marts 2017 udelukkende dette format.
Common Interface er en standard i TV og modtagerbokse med indbyggede tunere. Det genkendes som en lille slids i apparatet, hvor et modul med et programkort fra en udbyder af betalingskort kan indsættes. Modulet kommunikerer med apparatet, og de betalte kanaler gøre tilgængelige.
Kortlæser - Conax
Conax kortlæser aflæser programkort uden ekstra udstyr eller moduler, og findes typisk i modtagerbokse til én af de 3 typer TV-modtagelse. En stadig mere sjælden feature.
Optagelse via USB
Det er muligt at optage direkte på en USB-enhed tilsluttet apparatet.
SatCR
SatCR er en teknologi brugt i udstyr til modtagelse af satellit TV. Her er det i modsætning til vanligt udstyr muligt, at bruge fordelere til at distribuere det modtagne signal ud til flere modtagere. I en traditionel installation, vil det være nødvendigt at trække det fornødne antal kabler fra parabolhovedet hele vejen ned til de respektive modtagere.
Twin HD Tuner indbygget
Twin tuner
Twin tuner gør det muligt at optage et program på en kanal, mens man ser en udsendelse på en anden kanal.