• Netværkskabel CAT 5e (enhanced): Hastighed på max 1 Gbps, op til 100 meter langt og båndbredde på 100 MHz. • Netværkskabel CAT 6: Hastighed på max 10 Gbps, op til 100 meter langt (ved 1 Gbps) og 55 meter langt (ved 10 Gbps) og båndbredde på 250 MHz. • Netværkskabel CAT 6a: Hastighed på max 10 Gbps, op til 100 meter langt og båndbredde på 500 MHz. • Netværkskabel CAT 7: Hastighed på max 10 Gbps, op til 100 meter langt og båndbredde på 600 MHz. • Netværkskabel CAT 8: Hastighed på max 10 Gbps, op til 100 meter langt og båndbredde på 2000 MHz.
Husk at altid at nærlæse de konkrete produktspecifikationer. Et kabels maksimale længde afhænger af det specifikke kabels afskærmning. Det kan have betydning for, hvor langt kablet kan være. Vær også opmærksom på, at jo nyere dit kabel er, jo større er sandsynligheden for, at det holder i mange år. Skal du have foretaget installationer i hjemmet, er det altid en god idé at gå efter det nyeste og det bedste. Så er der større sandsynlighed for, at det, der virker nu, også virker om 10 år. Det kan være en smule indviklet at vælge det rigtige kabel. Den nemme løsning er at vælge det største og det dyreste kabel, men det er slet ikke sikkert, at det er den rigtige løsning til dig. Er du i tvivl om, hvilket kabel der passer til dit behov, er du meget velkommen til at kontakte os. Det kan du gøre her.
Hvis du ikke beskæftiger dig med Ethernet-kabler hver dag, kan det være svært at huske eller vide, hvad de enkelte bogstaver står for. Vi har lavet en miniordbog til dig her. • U = Unshielded (uskærmet). • F = Foil shielding (folieskærmet). • S = Braided shielding (flettet skærmning). • TP = Twisted pair (parvis). • SQ = Twisted par, individual shielding in quads (parvis individuelt skærmet i fire par).
Der er efterhånden mange typer af skærmning af netværkskabler, nedenfor ses de mest almindelige. Herudover er der også tilsvarende antal varianter, hvor der udover en alm. skærmning også er tilføjet en folieskærmning, enten i ydrekappen eller omkring de parvise inderledere. Dette vil have et "F" med i standarden, dvs. f.eks. "SF/UTP" som er et dobbeltskærmet netværkskabel, hvor inderlederne ikke er parvis skærmet, eller f.eks. "S/FTP", som betyder, at kablet er enkeltskærmet, og inderlederne er parvis skærmet med en folieskærm.
Vi fører en lang række netværkskabler, både med stik og som kabel i løse meter. Vi har udvalgt et sortiment, som dækker de flestes behov. F.eks. har vi primært uskærmede kabler i Cat 5 og 6 (UTP), dobbelt skærmede udgaver af Cat 6, Cat 6a og Cat 7 (S/FTP), hvilket oftest er den mest rentable udgave med en meget høj skærmningsimmunitet.

Standarden for den alm. netværksform der oftest benyttes er Ethernet. Et Ethernet signal overføres ofte gennem et netværkskabel med RJ45 stik monteret i begge ender, som også kendes som modular 8P8C stik. Før Ethernet var det mest udbrede netværkssystem IBMs Token Ring (IEEE 802.5, op til 16 Mbit), men det hører fortiden til.
I nyere type HDMI kabler kan et Ethernet signal også føres med fra apparat til apparat, direkte i HDMI kablet uden brug af alm. netværkskabler; det kræver dog udstyret understøtter det. |
|