AV-advance er AV-Connections eget brand af specialfremstillede- og masseproducerede special kabler.
Siden AV-Connections start i år 2000 har vi specialiseret os i at fremstille signal- og højttaler kabler efter kundernes ønsker om udformning, kvalitet og længde. Vi fremstiller mange kabler som alternativ til dem der følger med apparater, som benytter en lidt speciel forbindelse, og som ikke kan købes hos producenten i den ønskede kvalitet eller længde. Det startede med PC-TV kabler fra S-Video og lyd til Scart i forskellige længder, som var umuligt at opdrive i de tidlige TV-out dage. Siden den gang er der sket meget og vi følger altid med i hvad der sker inden for nye forbindelsestyper, så der altid kan fås de nyeste kabelstandarder hos os.
I webshoppen kan man bla. finde en lang række specielle kabler til at forbinde B&O anlæg med ikke-B&O produkter, special-terminerede højttalerkabler og meget mere. Du er naturligvis også altid velkommen til at sende en mail med en beskrivelse af dit behov for specielle kabler, oftest er der en løsning på det.
Det skal dog siges at det ikke er alt der kan lade sig gøre, såsom f.eks. system/subwoofer kabler til kompakt-anlæg. De benytter ofte stik og kabler som ikke egnes til at trække længere end den længde de følger med anlægget og typisk et multi-leder kabel specielt fremstillet til formålet, som ikke kan skaffes løst. Endvidere har vi ikke mulighed for at skaffe diagrammer til samlingen.