Hvilket ladekabel til elbil?
Hvis du overvejer at købe en elbil, eller måske allerede har købt en og er i tvivl om hvilket ladekabel og ladestik den måtte have, så frygt ej. Selvom der findes fem forskellige typer af stik, er tingene heldigvis gjort ret så simple når vi snakker ladekabel til elbil i 2023. Stort set alle nye elbiler, Tesla og plug-in hybrider gør nemlig brug af stikket der kaldes Type 2. Dette stik skal bruges både fra kabel til ladestander og bil, eller som separat løst ladekabel til elbil eller plug-in hybrid til at have med.Ladekabel Type 2 gør det muligt at lade med både AC og DC ved henholdsvis op til 22 kW og 50 kW. Hvor at plug-in hybrid biler blot har Type 2 stikket, understøtter stort set alle ladestik til elbiler videre udviklingen af Type 2, som kaldes for CCS-Combo. Dette stik benytter Type 2 stikket, men med tilføjelsen af yderligere to ben i bunden, til hurtigladning via DC, som er hvad der bruges når du lader ude i byen på hurtigladere – og altså ikke derhjemme. Kabler med CCS-Combo stikket kan ikke købes løst eller til brug i hjemmet, her er det, det normale Type 2 stik der benyttes som det eneste.