LTE stopfilteret skal kun lukke de kanaler igennem som du har brug for i dit område, så har du ikke noget over K48 i dit område, vælger du et K48 LTE700 filter og det samme gælder så også hvis valget falder på et Triax K46 indendørs LTE700 filter (K46 er kun lavet fra Triax i en indendørs version!)
Hvordan monterer man et LTE stopfilter/støjfilter? LTE filtret monteres direkte efter din antenne, og kan købes i såvel en udendørs eller indendørs version, som blot kobles ind imellem antennen og resten af installationen, tættest på antenne, så støjen elimineres hurtigst muligt, inden signalet evt. forstærkes op.
LTE/4G stopfiltrer kan IKKE benyttes til kompakte aktive antenner: Såfremt du har en DVB-T antenne (f.eks. Triax UFO 150), der ikke er LTE700 godkendt (Lte protected), så kan man desværre ikke nøjes med blot at indsætte et LTE700 stop-filter for at fjerne LTE støjen fra 4G/5G signalerne, da forstærkeren sidder indbygget i antennen og kan således komme til at forstærke støjen med op inden den filtreres fra. Derfor anbefaler vi altid at man køber en LTE700 godkendt antenne til brug efter 2. juni 2020