Den næste generation af high-end pladespillere fra Technics er landet på markedet, og byder på en endnu mere imponerende oplevelse end nogensinde før. Baseret på mange års erfaring og avanceret teknologi, tilbyder SL-1200GEG og SL1210GEG en vanvittig imponerende lydoplevelse, hvor du kan montere lige netop den pick-up du måtte ønske. Begge modeller leveres uden nogen pick-up fra fabrikken, så du på den måde selv kan sidde dit præg og vælge præcis den pick-up du måtte ønske.
Som mange af de andre pladespillere fra Technics byder SL-1200GEG og SL1210GEG på direct-drive teknologien, hvilket betyder at den kulfrie motor er monteret direkte til pladetallerkenen - ingen remme, eller andet der kan hæmme lyden her. Derudover har pladetallerkenen en opbygning i hele tre lag, både med et lager i messing og gummi, mens selve konstruktionen er i ADC12-klasse aluminium.
Tonearmen på SL-1200GEG og SL1210GEG har det velkendte S-design, mens at vi for enden af denne finder en kobling der gør det muligt let at skifte mellem flere forskellige headshells, hvis du måtte have flere forskellige. Armen er fremstillet i magnesium som både er stærkt, let og har en høj dæmpende effekt. Kombineret med højpræcisions lejre, er du sikret perfekt tracking og præcision uanset pick-up og hvilken plade du måtte nyde.
Med en samlet vægt på hele 18 kilo, giver det en god indikation på hvilken kvalitet som SL-1200GEG og SL1210GEG er fremstillet i. Hvor at de tidligere modeller var fremstillet med en tre lags konstruktion, byder disse nye modeller på et kabinet i fire lag. På toppen finder vi en tyk aluminiumsplade på hele 10 millimeter, kombineret med et trykstøbt aluminiumskabinet, samt gummi og BMC (Bulk Molding Compound).
Alt dette gør at SL-1200GEG og SL1210GEG i den grad må betegnes som vaskeægte high-end pladespillere i det tunge segment. Har du et anlæg i den tungere ende, og ønsker en afspiller der kan matche dette, har du her et rigtig godt bud. Monter din yndlings pick-up af god kvalitet og SL-1200GEG og SL1210GEG vil berige dig med masser af vellyd og smil på læben.
TEC-SL1200GEG-SI: Technics SL-1200GEG pladespiller, uden pick-up, sølv
Producent beskrivelse - Technics
Technics: som i gamle dage, og så alligevel ikke
Det er godt nok nogle år siden man sidst har set noget fra Technics, men de har ikke sovet i timen af den grund. Innovation er en del af Technics DNA, og med helt nye teknologier som JENO, LAPC og GaN-FET Driver, bevæger Technics sig ind i den digitale tidsalder og løfter kvaliteten af de digitale signaler og tilføjer dynamik og følelser til musikken.
Detaljer. Ikke bare i musikken, men også i udseendet
Specielt følelser er noget Technics slår på, og der er ingen tvivl om at deres nye produkter får hårene på armen til at rejse sig og bare lyder rigtigt.
Technics anvender et moderne minimalistisk design, der alligevel leder tankerne hen på nogle af deres ikoniske produkter, med detaljer som VU-Meter, kvalitets materialer, og overbevisende finish vil deres produkter passe ind i ethvert hjem.
PRISMATCH på Technics
Manualer og brugervejledninger til Technics produkter
Da producenterne ikke laver manualer eller vejledninger på alle sprog, kan vi desværre ikke garantere, at der medfølger manual på lokalt sprog til varen.
- Såfremt du er i tvivl om en manual findes i det ønskede sprog, kontakt os da blot, og vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe.