|
|
|  |
En pickup er ofte den vigtigste del i en grammofon opsætning. Der findes flere principper for konstruktionen af en pickup nål, de mest velkendte er MC og MM pickup.
|
|
• MM står for Moving Magnet. I denne pickup opbygning er der på nålefanen fastgjort en lille magnet, som i selve huset er placeret mellem to spoler. Når nålen følger LP'ens rille, vibrerer magneten mellem spolerne, hvilket genererer en spænding, der i sidste ende oversættes til lyd igennem pickupen.
• MC står for Moving Coil. I bund og grund den modsatte opbygning i forhold til MM pickup. Her sidder spolerne på nålefanen og magneten sidder i pickup-huset. I denne konstruktion, er der plads til langt færre viklinger på spolen, hvorfor lydniveauet er lavere end ved MM. Det mikroskopiske præcisionsarbejde giver udslag på lydsiden, men resulterer også i en ofte højere pris.
Slår man op under Output i specifikationerne for en pickup (anført i mV) vil en Moving magnet typisk ligge på 3-6mV, hvor en Moving Coil vil ligge 10-20 gange svagere (0,3-0,8mV er ikke unormalt).
De ovennævnte forskelle gør, at man skal sørge for at vælge den rigtige forforstærker (RIAA) til sin pickup. Er du i tvivl om hvilken pickup, der passer til pladespiller og dit behov, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.
|
|
|
|