AV-Connection Logo
Home icon Forside Returnering Finansiering Butikker Kundeservice Erhverv
Login Log ind
 
English language Dansk sprog Svenska språk
TLF. 7442 1078 (HVERDAGE 9-17) BUY & TRY PÅ MANGE VARER HURTIG LEVERING FRA 29 DKK FRI FRAGT OVER 500 DKK 30 DAGES RETURRET MED PRISGARANTI  
Tilbud, restsalg og demovarer hos AV-Connection
Produkt nyheder hos AV-Connection
VI SAMLER PÅ GLADE KUNDER
VAREMÆRKER / BRANDS
STEREOANLÆG OG FORSTÆRKERE Drilldown arrow icon STEREO LYDKILDER Drilldown arrow icon PLADESPILLER OG TILBEHØR Drilldown arrow icon HI-FI STEREO KABLER OG TILBEHØR Drilldown arrow icon AV-CONNECTION SERVICES Drilldown arrow icon
 

STEREOANLÆG OG FORSTÆRKERE

Stort udvalg af Hi-Fi stereoanlæg og forstærkere i alle prisklasser. Alt lige fra Hifi stereo og surround forstærkere/receivere, til high-end for- og effektforstærker sæt.


En god forstærker er den vigtigste komponent i enten et Hi-Fi stereoanlæg, når man ser bort fra højttalerne naturligvis. En forstærker benyttes, som navnet antyder, til at forstærke lyden fra signal-niveau til et kraftigt niveau, der kan drive almindelige passive højttalere.

Forstærkerens effekt måles i Watt (W) ved en vis højttalerbelastning målt i Ohm, f.eks. 2x 50W i 8 Ohm. Der er dog mange måder at regne effekten ud på, og den er derfor ofte ikke specielt sammenlignelig fra et forstærkermærke til et andet. Vi anbefaler, at du kontakter os for råd og vejledning om valg af forstærker alt afhængigt af dine behov, og eventuelt hvad der passer til dine højtalere.

- Søger du i stedet en antenneforstæker, så se vores udvalg her.
Stereo højtaler
Stereo højtaler
Stereoanlæg
Stereoanlæg
Stereo forstærker
Stereo forstærker
Stereo receiver
Stereo receiver
Streaming forstærker
Streaming forstærker
Stereo forforstærker
Stereo forforstærker
Effektforstærker
Effektforstærker
Hovedtelefon forstærker
Hovedtelefon forstærker
Professionel / PA forstærker
Professionel / PA forstærker
 

LÆS MERE OM STEREOANLÆG OG FORSTÆRKERE

Forforstærkere, effektforstærkere og integrerede forstærkere

Forstærkeren er det vigtigste element i et Hi-Fi stereo- eller surroundanlæg. Det er hjernen bag den gode lyd, men det kan være en større videnskab at sætte sig ind i, hvad en forforstærker, effektforstærker eller en integreret forstærker gør, og hvad du har brug for.

For-forstærkere og processorere er en kontrol enhed med en række ind- og udgange, samt en række lydbehandlingskredsløb, indgangsvælger og volumekontrol. Forforstærkere har derfor ikke selve effektforstærker indbygget, og benyttes oftest i kombination med enten en stereo- eller multikanals-effektforstærker, eller aktive højttalere, som har indbygget forstærker.

De rene effektforstærkere har omvendt ingen forforstærker eller processor indbygget, ofte kun en simpel gain volume regulering og lidt forskellige basis indstillinger.

Forforstærker:
En forforstærker kan du se som kontroltårnet, hvor du kan skrue op og ned for volumen (lydstyrken), men de ordrer, der sendes fra tårnet, er afhængige af effektforstærkeren, da der ikke kommer watt ud af en forforstærker. Det vil sige, at den ikke kan fungere alene uden en effektforstærker, eller et sæt aktive højtalere. Forforstærkeren bruges også til at vælge indgang fra lydinput og eventuel tonekontrol. Vi ser også forforstærkere med indbygget DAC- og streamingfunktion.

Effektforstærker:
Effektforstærkeren har ingen forforstærker eller processor indbygget, ofte kun en simpel 'gain' og lidt forskellige basisindstillinger. Effektforstærkeren kan du både bruge sammen med forforstærkeren og den integrerede forstærker, så længe den har en 'pre-out'-udgang. Hvis du kombinerer effektforstærkeren med dit stereoanlæg, kan du få meget mere ud af din forstærker, og en meget mere detaljerig lyd. Effektforstærkeren kan du ikke bruge alene, altså uden en for- eller integreret forstærker.

Integreret forstærker:
Den integrerede forstærker er, som navnet antyder, en forstærker, der både indeholder en for- og effektforstærker i sit kabinet. Ofte er det den mest prisvenlige og kompakte type forstærker, du kan få.

Streamingforstærkere

En streamingforstærker kan principielt det samme som almindelige forstærkere, den har bare også trådløs forbindelse til eksempelvis internettet og andre trådløse enheder. I takt med at afspilning af musik sker mere i skyen end i CD-afspilleren, stiller det andre krav til højtalere og andre lydenheder herunder forstærkere.
Især for dem, der er vant til god lyd og ikke kan "nøjes" med en enkelt streaminghøjtaler, er streamingforstærkeren meget populær. Hvis du har nogle rigtig gode højtalere, vil du nok også stadig gerne kunne bruge dem, selvom du streamer din musik. Du forbinder dem blot din til streamingforstærker og din trådløse enhed til forstærkeren, og så kan du streame din yndlingsmusik, som du tidligere har gjort med CD'er og plader.
Normalvis kommer streamingforstærkeren med en app, hvor du kan styre og afspille musikken på. Forstærkeren og den afspillende enhed forbindes enten via Bluetooth, AirPlay eller Wi-Fi.

Hvilken forstærkerstørrelse skal jeg vælge?

Man skal vælge sin forstærker ud fra både funktionalitet, design, lydkvalitet og ikke mindst effekt. Vælg derfor hellere en fem gange for stor forstærker, end en ½ gang for lille, da lyden lettere forvrænges i en lille og svag forstærker, end den gør i en stor forstærker. Du kan i værste fald ødelægge højttalerne, hvis forstærkeren er for svag til det, du bruger dem til. Det er nemlig langt mere normalt at afbrændte højttalere skyldes høj forvrængning (klipning) fra en for lille forstærker, der er skruet for højt op, i forhold til en stor forstærker, der blot leverer for meget kraft.
Det virker måske modsigende, at en for lille forstærker kan brænde en højtaler af, men det kan den. Når den lille forstærker bliver presset ud over sine evner, så sender den et klippet signal, der er forvrænget, til højtaleren. Det kan højtaleren ikke holde til, da et sådant signal rummer en enorm energi i diskantområdet. Svingspolen i diskanten kan blive så varm, at den tager skade, og så hører du den aldrig igen.

En forstærkers Watt-angivelse skal du være lidt påpasselig med at sammenligne på tværs af mærker, da nogle producenter er mere konservative (nogle vil sige korrekte) med angivelserne. Andre angiver effekten under optimale forhold, hvilket ikke altid er helt retvisende.

Ligeledes skal man passe på med at gå for meget op i højttaler-Watt, da der er mange andre parametre, som i praksis siger mere om højttaleren. Det er eksempelvis driftseffekt og den fysiske størrelse på enhederne. Dertil kommer naturligvis, hvordan forstærkeren passer lydmæssigt med højttalere. Det er naturligvis mest ved dyrere anlæg, at man skal tage dette med som et væsentligt parameter.

Watt-specifikationerne siger ikke noget om, hvor højt en forstærker kan spille igennem højtalerne. Det skal du bruge mere information for at kunne konkludere. Det handler også om, hvorvidt højtaleren kan holde til forstærkerens udgangseffekt. Hvis ikke, risikerer du at brænde højtaleren af. Watt siger heller ingenting om, hvor længe forstærkeren lever, og hvor meget den kan tåle.

Du er altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning om køb af en forstærker, da det godt kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvad du bør gå efter. Vores ekspertise dækker hele højtaler- og forstærkermarkedet, og sammen skal vi nok finde en god løsning, der passer til netop dine behov.

PRODUKT NYHEDER

Se alle produkt nyheder
Tangent PreAmp II preamplifier - Front
Tangent PreAmp II forforstærker
Fra 1.499,00 DKK
Emotiva XPA Gen3 amplifier blade module, 2-channel
Emotiva XPA Gen3 forstærker modul, 2 kanaler
Fra 1.499,00 DKK
Rega Elicit MK5 amplifier (2x 105W, 8 Ohm)
Rega Elicit MK5 forstærker (2x 105W, 8 Ohm)
Fra 19.995,00 DKK
Rotel RA-6000 Integrated Stereo Amplifier - Silver
Rotel RA-6000 Integreret stereo forstærker
Fra 34.999,00 DKK
Tangent PowerAmpster II amplifier - Front
Tangent PowerAmpster II forstærker
Fra 1.999,00 DKK
Se alle produkt nyheder
 
Audio-Technica Audiovector B&O Cambridge Audio ClearAudio Cocktail Audio DSPeaker ifi Audio Inakustik
Klipsch Lenco Marantz Mark Levinson Marshall Michi One For All Ortofon Pro-Ject
Rega Rotel SONOS Sonus faber Sumiko SVS Tangent Teac Thorens
Yamaha  
SE ALLE VAREMÆRKER HOS AV-CONNECTION
KUNDESERVICE
• Om AV-Connection.dk
• Kundereferencer
• Handelsbetingelser
• Fortrydelse og reklamation
INFORMATION
• Bestilling
• Forsendelse / levering
• Betaling / EAN
• Buy & Try
• Prismatch
• Produktegenskaber
AKTUELT
• Produkt nyheder
• Tilbud og Outlet
• Black Friday / Black Week
• Nyhedsbrev
BUTIKKER
• Odense
• Sønderborg
• Webshop
• Installation
• Udlejning
Tilmeld nyhedsbrev
Facebook logo   Instagram logo   LinkedIn logo   YouTube logo
E-mærket Trustwave - Trusted Commerce Postnord DHL
Dankort / Visa Dankort logo Viabill logo Nordea Finance logo MobilePay logo
VISA logo VISA electron logo Mastercard logo Maestro logo
ALLE PRISER ER INKL. 25% MOMS
AV-Connection A/S  •  CVR nr.: DK27907547  •  Kærvej 71-73  •  6400 Sønderborg  •  Danmark  •  Tlf. 7442 1078  •  E-mail: info@av-connection.com
© Copyright AV-Connection A/S. Alle billeder og tekster på websitet er copyright beskyttet og al kopiering uden særlig tilladelse er forbudt. Kopiering og affotografering af websiden med salg for øje er forbudt iflg. ophavsretsloven § 1 og 2. Vedkommende der overtræder dette vil iflg. § 38 blive afkrævet vederlag og retsforfulgt.
arrow_upward shopping_basket