Linkplay er fundamentet bag moderne og fleksible lydsystemer i hjemmet. Denne avancerede Wi-Fi streamingplatform gør det muligt at integrere flere lydzoner på tværs af populære Hi-Fi mærker, og er selve kernen i produkterne fra WiiM. Uanset om du har passive højttalere, et ældre stereoanlæg eller er på udkig efter en ny trådløs højttaler, er WiiM løsningen til dig. Med
WiiM Home appen får du komplet kontrol over musikken i alle rum via din smartphone eller tablet. Du kan nemt vælge musik, justere volumen og styre hvilke rum der skal spille – alt sammen trådløst og brugervenligt. WiiMs sortiment rummer alt fra smarte trådløse højttalere som WiiM Sound, til kompakte streamingafspillere og avancerede streamingforstærkere, der giver dig maksimal frihed til at opbygge dit helt eget multirumssystem.

Mange kender SONOS som det oplagte valg til multirums-lyd, men WiiM tilbyder en række ekstra fordele. Platformen kan nemlig arbejde med næsten alle Wi-Fi højttalere, hvilket giver langt større frihed i valg af udstyr. Med en simpel WiiM streamingafspiller eller en af deres effektive streamingforstærkere, kan selv ældre stereoanlæg få nyt liv, helt uden behov for en komplet udskiftning. Ligesom med SONOS appen, kan WiiM Home appen bruges til styring og opsætning, og takket være Linkplay-platformen er der kompatibilitet med mange tredjeparts apps. Derudover er WiiM også klar til de nyeste trends inden for hjemmelyd, som f.eks. trådløs subwoofer og aktiv subwoofer, hvor den nye WiiM Sub Pro løfter lydoplevelsen med dyb, intelligent og rumtilpasset bas. Hvis du ønsker en løsning, hvor tjenester som YouSee Musik, Telmore Musik eller Apple Music er fuldt integreret i én samlet app, anbefales en
SONOS løsning i stedet. Her kan disse tjenester afspilles direkte via SONOS appen, hvorimod de på WiiM kun kan streames via AirPlay eller Chromecast (Chromecast kræver minimum WiiM Pro).
WiiM Pro afspillere understøtter DLNA og kan derfor nemt tilgå lokal musik fra computer eller NAS server. Her kan der afspilles musikfiler direkte, dog med visse begrænsninger i playlister og søgning. Ønsker man mere funktionalitet, kan WiiM integreres med det avancerede
Roon-system, hvor WiiM Pro fungerer som certificeret
Roon Ready Endpoint – perfekt til audiofile brugere, der ønsker maksimal lydkvalitet og integration. SONOS har sin egen løsning til lokal musikafspilning, hvor man via SONOS appen kan lave playlister og afspille filer fra det lokale netværk. Men denne funktion har ikke udviklet sig væsentligt i flere år, og her giver WiiM mulighed for en mere moderne og skalerbar løsning, især for dem, der gerne vil kombinere lokale musikbiblioteker med streamingtjenester.
WiiM er ikke kun en streamingplatform, det er et fleksibelt lydøkosystem. Med lanceringen af nye enheder som WiiM Sound, en smart trådløs højttaler i høj opløsning, og den kraftfulde WiiM Sub Pro, en trådløs og aktiv subwoofer, viser WiiM deres ambition om at konkurrere direkte med de største aktører i markedet. Platformen understøtter hele setups med både streamingafspillere, streamingforstærkere og højttalere, og kombineret med rummåling og app-styring kan du nemt skabe et tilpasset system, der matcher dine præferencer. Med støtte til tjenester som Spotify Connect, TIDAL Connect, Apple Music og mange flere, leverer WiiM en komplet musikoplevelse. Og med trådløs kommunikation, løbende firmwareopdateringer og bred kompatibilitet, er WiiM et fremtidssikret valg for både nybegyndere og kræsne lydentusiaster.