Kompakte reol / surround højttalere i Ultra Evolution serien, med 5,25" bas/mellemtone og 1" diamantbelagt diskant - stor lyd i forhold til størrelsen.
Om SVS Ultra Evolution serien
Efter flere års udvikling, er SVS nu klar med deres nyeste højttaler serie, som bygger videre på alt det vi elsker ved amerikanske SVS, og samtidig løfter det hele til nye usete højder. Ultra Evolution serien byder på hele syv forskellige højttalere, fordelt på både gulvmodeller, kompakte højttalere samt en dedikeret center og højde / Dolby Atmos højttaler.
SVS er ikke bange for at tænke nyt, og det kan i den grad ses på designet på hele Ultra Evolution serien, som ikke rigtig ligner nogle andre højttalere på markedet. Dette er dog ikke kun gjort for at skille sig ud på designet, men har faktisk også en akustisk funktion, som gør at lyden fra alle enhederne, rammer dig på præcis samme tid – SVS selv kalder dette ”Acoustically centered time alignment”. Praktisk betyder det at diskanten er placeret i midten, med både en mellemtone og basenhed over og under sig i en let buet kabinet konstruktion (kun på gulvmodellerne).
Som noget nyt leveres alle højttalerne i Ultra Evolution serien nu også i de tre klassiske SVS-farver; højglans sort, højglans hvid og sort ask finér, hvor den hvide farve er noget helt nyt for gulvhøjttalere fra SVS. Alle højttalerenhederne i Ultra Evolution er nyudviklede og fremstillet præcis til denne serie. Mens Fiber Composit enheder også var at finde i den gamle Ultra serie, er diskanten i Ultra Evolution noget helt nyt, som vi ikke før har set fra SVS. Vi har stadig at gøre med en 1” aluminiums dome, men denne er nu diamant belagt via en række avancerede teknologier, som gør at frekvensgangen nu først stopper ved hele 40.000 Hz! (mere end hvad det menneskelige øre kan høre).
Mens vi i den gamle SVS Ultra serie fandt et par potente kompakt højttalere, var disse stadig en anelse store. SVS har derfor lyttet og bragt en lidt mindre model til den nye Ultra Evolution serie, kaldet Nano. Selvom vi stadig har med en forholdsvis stor kompakthøjttaler at gøre, er Nano stadig væsentligt mindre end Bookshelf modellen som er storebroren.
Ultra Evolution Nano byder på de samme enheder som vi finder i Ultra Elevation. Dette betyder at vi finder en 1" diamant belagt aluminiums dome diskant i toppen, kombineret med en 5.25" bas/mellemtone i et portet kabinet. Ultra Evolution Nano har single-wire terminaler på bagsiden, hvilket også er stedet hvor porten er placeret.
Med en højde på lige over 31 centimeter er Ultra Evolution Nano det perfekte valg til for eksempel bag / side højttalere i et Ultra Evolution surround setup, eller blot som stand-alone højttalere i et mindre stereoanlæg med eller uden subwoofer. Med en frekvensgang på 44 - 40.000 Hz kan Ultra Evolution Nano levere en imponerede lydoplevelse i forhold til størrelsen, men ønsker du at spille virkelig højt eller i større rum, vil vi klart anbefale at supplere op med en subwoofer.
Specifikationer:
Konstruktionstype: Basrefleks - 1 x 1.8" port på bagsiden
Denne vare kan opleves i en eller flere af AV-Connections fysiske butikker.
Det er derfor muligt at få en kyndig produkt demonstration af varen, se nedenfor i hvilken/hvilke butikker produktet kan opleves.
Såfremt du gerne vil opleve varen i en af ovenstående butikker, anbefaler vi at du tager kontakt til butikken inden. På den måde sikres at varen ikke er udlånt, og faktisk kan opleves. Ydermere er du sikker på at kyndigt personale er ledigt til at give dig en grundig demonstration og vejledning.