Klipsch Reference Premiere RP-6000F II gulvhøjttaler
Legendarisk Klipsch lyd i et nyt og gennemført design. RP-6000F II er udrustet med 2x 6.5" basenheder og en 1" hornladet diskant.
Om Klipsch Reference Premiere II serien
Efterfølgeren til den yderst populære og succesrige Reference Premiere serie, melder sig klar til kamp i form af anden generation. Alle højttalerne i Reference Premiere II serien har en lang række opgraderinger og forbedringer i forhold til deres forgængere. Vi finder blandt andet et opdateret Tractrix horn, bedre kabinet design, opgraderede bas/mellemtone enheder og smart indbygget kabling for Dolby Atmos i gulvhøjttalerne. De velkendte Tractrix horn fra Klipsch har fået en overhaling i både udformning og størrelse, således at den velkendte Klipsch lyd er blevet endnu mere markant og spredningen på højttalerne bedre.
Kabinetterne til højttalerne i Reference Premiere II serien har også fået små designændringer, som løfter hele serien til nye højder rent visuelt. Bas/mellemtone enhederne har fået en overhaling rent teknisk, således at de nu gengiver de dybe frekvenser endnu bedre end tidligere, og samtidig er i stand til at klare mere effekt. Dette er blevet muligt via en "Aluminium Shorting Ring" som eliminerer forvrængning inde i enheden og samtidig fungerer som en køleprofil for svingspolen. Alle teknologier nævnt ovenfor, kan findes i samtlige af de nye modeller i Reference Premiere II serien.
RP-6000F II - Gulvhøjttalere
I midten af gulvmodellerne i Reference Premiere II serien, finder vi RP-6000F II højttalerne, som uden tvivl var en af de mest populære modeller i den gamle serie. Her har vi at gøre med en mellemstørrelse gulvhøjttaler, som naturligvis byder på det velkendte og opdaterede Tractrix horn i toppen, kombineret med en 1" LST Titanium diskantenhed, og hele to 6.5" bas/mellemtone enheder i et opdateret og portet kabinettet.
Sammenlignet med den gamle Reference Premiere, byder anden generation på kammer opdeling inde i kabinettet, som betyder at hver 6.5" har deres eget kammer og basrefleksport på bagsiden, for en endnu bedre og mere dynamisk gengivelse end tidligere. RP-6000F II benytter naturligvis også den seneste teknologi i enhederne, med Klipsch "Aluminium Shorting Ring", som betyder at højttalerne spillere renere end før, samtidig med at de tåler mere effekt. Med en frekvensgang på 38 - 25.000 Hz og en følsomhed på imponerende 96 dB, er RP-6000F II for alvor i stand til at sparke gang i festen og dansegulvet, eller som fronthøjttalere i en større hjemmebiograf med Reference Premiere II højttalere.
Ganske som sin lillebror RP-5000F II, tilbyder RP-6000F II også mulighed for bi-wire / bi-amping, og har desuden også terminaler øverst på bagsiden, som er nyt på Reference Premiere II serien, for simpel tilslutning af Dolby Atmos højttalere ovenpå fronthøjttalerne.
Konstruktionstype: Basrefleks - Tractrix port på bagsiden
Impedans: 8 Ohm
Crossover: 1770 Hz
Frekvensområde: 38 - 25.000 Hz
Anbefalet effekt, nominel: 125 Watt
Anbefalet effekt, spidsbelastning: 500 Watt
Følsomhed: 96 dB
Diskant enhed: 1" Titanium LTS i Tractrix Horn
Basenhed: 2 x 6,5" Cerametallic
Tilslutningstype: Bi-wire skrueterminaler
Dimensioner, produkt (BxDxH): 23,6 x 44,6 x 100,6 cm.
Nettovægt: 22,4 kg.
Klipsch Reference Premiere RP-6000F II floor speaker
Datablad (EN)
Klipsch Reference Premiere II
Manual / vejledning (EN)
KL-RP6000FII-BK: Klipsch Reference Premiere RP-6000F II gulvhøjttaler, sort
KL-RP6000FII-WN: Klipsch Reference Premiere RP-6000F II gulvhøjttaler, træfinér, valnød
Producent beskrivelse - Klipsch
Klipsch er verdenskendt for deres ultradynamiske lydsystemer til hjem, professionelle biografer og kommercielle mødesteder. Det kan nævnes at der bla. er installeret Klipsch højttalere i omkring halvdelen af alle amerikanske biografer! Med en produktlinie, der strækker sig fra skjult multiroom lyd til avancerede hjemmebioløsninger leverer Klipsch spændende high-end audioløsninger til ethvert anvendelsesområde og enhver livsstil.
Ægte amerikansk lyd
Klipsch højttalere har en stor, åben, detaljeret og yderst dynamisk lyd, som gør det hele mere levende at lytte til musik og opleve koncerter og film med Klipsch højttalere. Deres højtalere er generelt er lette at drive og har ægte "live-feeling", vel og mærke for relativt små penge. Klipsch lyden er typisk amerikansk og kan sammenlignes en smule med mærker som JBL og Cerwin Vega, bare mere levende og mere "bang for your buck"!
Oplev Klipsch hos AV-Connection
Klipsch er i sagens natur utrolig velkendt i USA, dog er mærket endnu ikke så udbredt herhjemme - hvilket vi naturligvis gerne vil være med til at lave om på, så kom ind i butikken i Sønderborg eller Odense og få en demonstration du sent vil glemme!
Manualer og brugervejledninger til Klipsch produkter
Ved køb af et Klipsch produkt medfølger der normalt en brugervejledning eller instruktion på følgende sprog: Engelsk. Vi kan desværre ikke garantere at der medfølger en trykt manual/brugervejledning i produktkassen, men oftest er den at finde på producentens webside.
- Såfremt du ikke selv kan finde den ønskede manual, kontakt os da blot, og vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe.