Kompakt center højttaler fra Klipsch med 2x 5.25" basenheder og en 1" hornladet diskant. Klassisk Klipsch lyd i et lille design.
Om Klipsch Reference Premiere II serien
Efterfølgeren til den yderst populære og succesrige Reference Premiere serie, melder sig klar til kamp i form af anden generation. Alle højttalerne i Reference Premiere II serien har en lang række opgraderinger og forbedringer i forhold til deres forgængere. Vi finder blandt andet et opdateret Tractrix horn, bedre kabinet design, opgraderede bas/mellemtone enheder og smart indbygget kabling for Dolby Atmos i gulvhøjttalerne. De velkendte Tractrix horn fra Klipsch har fået en overhaling i både udformning og størrelse, således at den velkendte Klipsch lyd er blevet endnu mere markant og spredningen på højttalerne bedre.
Kabinetterne til højttalerne i Reference Premiere II serien har også fået små designændringer, som løfter hele serien til nye højder rent visuelt. Bas/mellemtone enhederne har fået en overhaling rent teknisk, således at de nu gengiver de dybe frekvenser endnu bedre end tidligere, og samtidig er i stand til at klare mere effekt. Dette er blevet muligt via en "Aluminium Shorting Ring" som eliminerer forvrængning inde i enheden og samtidig fungerer som en køleprofil for svingspolen. Alle teknologier nævnt ovenfor, kan findes i samtlige af de nye modeller i Reference Premiere II serien.
RP-500C II - Centerhøjttaler
RP-500C II minder på mange måder om den noget større RP-504C II, men er en nedskaleret model, hvor vi i stedet for fire 5.25" bas/mellemtone enheder, må "nøjes" med blot to af slagsen. Disse enheder er naturligvis stadig udstyret med Klipsch "Aluminium Shorting Ring", for maksimal ydelse og bedst mulige lydgengivelse.
Vi finder naturligvis den samme 1" Titanium LTS-diskantenhed i et stort Tractrix horn, som i resten af Reference Premiere II serien. Med en port på bagsiden af centerhøjttaleren og seriøse og opdaterede skrueterminaler, tåler RP-500C II hele 400 watt, og har en følsomhed på 94 dB. Dette betyder at du på trods af den høje spidsbelastning, stadig kan drive denne store centerhøjttaler med en relativt lille receiver. Sammenlignet med den tidligere serie, er Klipsch logoet på frontstoffet flyttet op i venstre hjørne, fremfor at være monteret i midten, hvilket sammen med den nye frontbaffel, giver RP-500C II et friskt og opdateret udtryk på hjemmealteret. Denne højttaler er til den seriøse hjemmebiograf, hvor man muligvis ikke har pladsen eller budgettet til den helt store RP-504C II model.
Specifikationer:
Konstruktionstype: Basrefleks - Tractrix port på bagsiden
Impedans: 8 Ohm
Crossover: 1630 Hz
Frekvensområde: 56 - 25.000 Hz
Anbefalet effekt, nominel: 100 Watt
Anbefalet effekt, spidsbelastning: 400 Watt
Følsomhed: 94 dB
Diskant enhed: 1" Titanium LTS i Tractrix Horn
Basenhed: 2 x 5,25" Cerametallic
Tilslutningstype: Single-wire skrueterminaler
Dimensioner, produkt (LxBxH): 49,1 x 26,9 x 17,4 cm.
Denne vare kan opleves i en eller flere af AV-Connections fysiske butikker.
Det er derfor muligt at få en kyndig produkt demonstration af varen, se nedenfor i hvilken/hvilke butikker produktet kan opleves.
Såfremt du gerne vil opleve varen i en af ovenstående butikker, anbefaler vi at du tager kontakt til butikken inden. På den måde sikres at varen ikke er udlånt, og faktisk kan opleves. Ydermere er du sikker på at kyndigt personale er ledigt til at give dig en grundig demonstration og vejledning.