The Fives er det ultimative højttalersæt til tvét, hvis man ikke vil nøjes med soundbar lyden. De har alt fra HDMI ARC, Bluetooth, RIAA og subwoofer udgang.
Klipsch The Fives - Kompakte aktive højttalere
The Fives fra Klipsch er et par spændende aktive højttalere med et hav af forskellige features og funktioner, der samler alt i et og samme produkt, så du ikke skal bruge eksterne forstærkere afspillere, eller andet. The Fives tilbyder den velkendte og imponerende Klipsch hornlyd, kombineret med en masse smarte funktioner. Alt du har behov for, for at komme i gang med at lytte til musik, er inkluderet i kassen til The Fives.
På trods af at være de mindste og første højttalere i serien, betyder det ikke at du går ned på features. Udstyret med en 160 watt indbygget forstærker (peak 320 watt), betyder det at har du masser af effekt til at drive de to 1" Titanium LTS diskanter monteret i horn, samt de to 4.5" bas/mellemtoner. The Fives tilbyder en overraskende dynamisk lyd i forhold til deres kompakte størrelse.
Med en frekvensgang der starter nede ved 46 Hz og først slutter ved 25.000 Hz har du en fornuftig bas i mindre til mellemstørrelse rum, samt krystalklar diskant i den modsatte ende af spektret. Har du behov for mere bas til for eksempel spil eller hvis der skal spilles højt i større rum, kan du let og ubesværet forbinde en aktiv subwoofer til The Fives via den dedikerede subwoofer udgang på bagsiden.
Af tilslutninger byder The Fives også på en bred vifte, ligesom sine større brødre. Vi finder både indbygget Bluetooth 5.0 til trådløs streaming, Phono/Line indgang, AUX i 3.5 mm format, optisk, og en USB-dac så du kan forbinde The Fives direkte til din computer for den absolut bedste lydkvalitet. Der er dog også en anden genial port i The Fives, nemlig indbygget HDMI ARC. Dette betyder at du let kan forbinde højttalerne direkte til din fladskærm og nyde den store og lækre Klipsch lyd når der skal ses TV eller film - hvor at det hele kan styres via fjernbetjeningen til dit TV, nemmere bliver det ikke.
The Fives leveres i valnød og sort, samt en unik McLaren Edition med kulfiber enheder og unikke detaljer i orange, således at du kan vælge den farve der passer bedst ind til dit kontor, stue eller et hvilket som helst andet rum, hvor du ønsker stor Klipsch lyd, uden alt besværet ved et normalt anlæg, med forstærker med videre.
KL-THEFIVES-MCL: Klipsch The Fives aktiv højttaler, McLaren Edition, 1 par
KL-THEFIVES-BK: Klipsch The Fives aktiv højttaler, træfinér, sort ask, 1 par
KL-THEFIVES-WN: Klipsch The Fives aktiv højttaler, træfinér, valnød, 1 par
Denne vare kan opleves i en eller flere af AV-Connections fysiske butikker.
Det er derfor muligt at få en kyndig produkt demonstration af varen, se nedenfor i hvilken/hvilke butikker produktet kan opleves.
Såfremt du gerne vil opleve varen i en af ovenstående butikker, anbefaler vi at du tager kontakt til butikken inden. På den måde sikres at varen ikke er udlånt, og faktisk kan opleves. Ydermere er du sikker på at kyndigt personale er ledigt til at give dig en grundig demonstration og vejledning.
Klipsch er verdenskendt for deres ultradynamiske lydsystemer til hjem, professionelle biografer og kommercielle mødesteder. Det kan nævnes at der bla. er installeret Klipsch højttalere i omkring halvdelen af alle amerikanske biografer! Med en produktlinie, der strækker sig fra skjult multiroom lyd til avancerede hjemmebioløsninger leverer Klipsch spændende high-end audioløsninger til ethvert anvendelsesområde og enhver livsstil.
Ægte amerikansk lyd
Klipsch højttalere har en stor, åben, detaljeret og yderst dynamisk lyd, som gør det hele mere levende at lytte til musik og opleve koncerter og film med Klipsch højttalere. Deres højtalere er generelt er lette at drive og har ægte "live-feeling", vel og mærke for relativt små penge. Klipsch lyden er typisk amerikansk og kan sammenlignes en smule med mærker som JBL og Cerwin Vega, bare mere levende og mere "bang for your buck"!
Oplev Klipsch hos AV-Connection
Klipsch er i sagens natur utrolig velkendt i USA, dog er mærket endnu ikke så udbredt herhjemme - hvilket vi naturligvis gerne vil være med til at lave om på, så kom ind i butikken i Sønderborg eller Odense og få en demonstration du sent vil glemme!
Manualer og brugervejledninger til Klipsch produkter
Ved køb af et Klipsch produkt medfølger der normalt en brugervejledning eller instruktion på følgende sprog: Engelsk. Vi kan desværre ikke garantere at der medfølger en trykt manual/brugervejledning i produktkassen, men oftest er den at finde på producentens webside.
- Såfremt du ikke selv kan finde den ønskede manual, kontakt os da blot, og vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe.