AV-Connection A/S er autoriseret forhandler af Audiovector højttalere og vi har derfor et godt sortiment til demonstration af forskellige højtalerserier i vores forretninger i Sønderborg og Odense. Kig ind forbi og få en lydoplevelse ud over det sædvanlige med Audiovector højttalere - just listen!
Der ydes 5 års fabriksgaranti på Audiovector højttalere produkter fra købsdatoen.

QR-serien er den billigste serie fra danske Audiovector, men dette betyder bestemt ikke at du hverken går ned på features eller vellyd - begge dele er der nemlig masser af i disse højttalere. QR-serien består af tre gulvhøjttalere, en centerhøjttaler, et par reol/kompakthøjttalere samt væghøjttalere og dedikeret subwoofer. Du kan med andre ord få dig et fuldt surroundsystem med QR højttalere fra Audiovector - eller blot normal to kanals stereo, valget er dit.
Vi finder avancerede teknologier i QR-serien som er nedarvet fra de dyere Audiovector serier. Det betyder blandt andet at Gold Leaf AMT diskanten kan findes i alle modellerne i QR-serien, hvor at den større Gold Leaf AMT 2 model er at finde i de to største gulvmodeller. Derudover gør alle modellerne i QR-serien brug af Audiovectors Pure Piston enheder til bas / mellemtone. Dette er en avanceret fremstillingsproces som sikrer at membranerne er stive og samtidig utrolig lette - det unikke og stilrene design er blot en bonus.
Nedenfor kan du se det fulde udvalg af modellerne i QR-serien. Vi tilbyder samtlige modeller i serien, og de er tilgængelige i både hvid satin, sort højglans, samt en flot valnøds finer. Vælg den farve og model der passer dig og dit budget bedst, og kontakt os ved tvivl eller spørgsmål.

R-serie serien er udviklet på baggrund af den research og formgivning, der er repræsenteret af den store R8 serie, der er blevet rost til skyerne for sin kombination af high-end gengivelse og ultrapræcis basgengivelse verden over. Den elegante formgivning er ligeledes, i nedskaleret form, hentet direkte fra R6 serien og udover at fylde væsentligt mindre i landskabet end rektangulære højtalere, er formen også med til totalt at undgå stående bølger.
De nye enheder til R serien har en helt ny membrantype, der forener de fine egenskaber fra vævede kevler membraner med egenskaberne fra de bedste papir/Nomex membraner, endvidere findes Evotech diskanter nu i videreudviklet udgave med optimeret transientgengivelse.
I mange år har Audiovector eksperimenteret med højttalerkabler, for at du med bedste resultat, kan koble dine Audiovector højttalere, sammen med din forstærker.
Audiovector har i deres undersøgelser fundet mange parametre, der tit bliver forsømt i traditionelle højttalerkabler; blandt andet ud fra det faktum, at deres PCC (Pure Clean Copper) kabler er asymmetriske, for at undgå intern resonans. Det er dog ikke et nyt koncept for Audiovector-ejere, da denne metode er blevet anvendt i over 10 år, når man taler om den interne kabling i Audiovector højttalerne.
Hos Audiovector kalder de opfindelsen "ZERO compression cables" fordi de lyder fuldstændig ukomprimeret rent tonalt. Når man kigger på kablerne med tidsdomænet in mente, vil man også opdage at gennemløbstiden af signalerne er ekstremt hurtige, hvilket resulterer i en væsentligt mere præcis, naturlig og harmonisk ydelse, end i andre gode højttalerkabler. Alt dette giver sammenlagt et meget større og mere imponerende lydbillede. Med andre ord, bliver der frigivet mere information fra kilden til højttaleren end du nogensinde har hørt før. Til produktion af Audiovector ZERO kablerne er der naturligvis kun indgået de bedste materialer i både kabler, stik og splitboksene, der sidder i hver ende af kablet.
Audiovector "ZERO compression cables" bliver leveret i en flot æske af træ, indeholdende et stereo sæt ZERO kabler, Audiovector mikrofiberklud til at aftørre bananstik inden brug, samt Audiovector ZERO guide og Audiovector højttalerkatalog der er placeret bag en flot plexsiglasplade i æskens låg.
Da kablet er retningsbestemt, er det vigtigt ved tilkobling af ZERO kablet, at kablets Audiovector mærke er placeret i højttalerenden.