Contour serien fra Dynaudio blev første gang lanceret helt tilbage i 1986, og har siden da haft en del revisioner igennem tiden, hvor de dygtige ingeniører har forbedret højttalerne på flere punkter. 2016 var året hvor Contour serien fik dens største løft, men dette laver Dynaudio om på nu, med seneste generation af Contour, nu med et "i" tilføjet i enden af navnet. Med udviklingen af topmodellerne i Confidence serien, er det lykkedes Dynaudio at få nedskaleret mange af disse teknologier, ned i Contour i serien, hvilket betyder at den aldrig har været bedre end den er netop nu.
Vi finder blandt andet den nyudviklede Esotar 2i softdome diskantenhed i alle de nye modeller i Contour i serien. Denne benytter Dynaudios Hexis inderdome, samt et nyt og større bagkammer for en endnu mere lineær frekvensgang. Alle modellerne på nær den største Contour 60i, er også udstyret med opdaterede bas/mellemtone enheder med Nomex spidere, hvilket giver et markant løft i lyden. Basenhederne i topmodellen Contour 60i er nyudviklede, og i det velkendte MSP-format, men med et helt nyt magnetsystem og ny svingspole design som giver endnu mere imponerende bas end hvad der før var muligt i dette prislege.
Den mindste højttaler i Contour i serien fra Dynaudio, som på trods af sin størrelse er i stand til at gengive en imponerende lydoplevelse. Vi har at gøre med en forholdsvis kompakt reol / stander højttaler som er udstyret med en 18 cm bas/mellemtone enhed, med den velkendte MSP-teknologi fra Dynaudio, som vi efterhånden ser i alle deres nyere højttalere. Denne er kombineret med en nyudviklet 28 mm softdome diskant som låner teknologier direkte fra den største Dynaudio serie Confidence. Enheden der går igen i alle Contour i højttalerne er Esotar2i modellen, som spiller mere åbent og lineært end nogen højttalere i Contour serien tidligere. Det portede kabinet tillader en frekvensgang der starter helt nede ved 39 Hz, hvilket er yderst imponerende for en højttaler i denne størrelse. Contour 20i er en højttaler der skal opleves og er ideel både som enkeltstående højttalere i stereo, eller sammen med subwoofer. Desuden kan Contour 20i med fordel også bruges som baghøjttalere i en dedikeret hjemmebiograf med Contour i højttalere.
- Konstruktionstype: 2-vejs
- Impedans: 4 Ohm
- Frekvensområde: 39 - 23.000 Hz
- Anbefalet effekt, nominel: 180 Watt
- Følsomhed: 86 dB
- Diskant enhed: 1x 28 mm Esotar2i soft dome
- Basenhed: 1x 18 cm MSP
- Tilslutningstype: Single-wire
- Dimensioner med fod/grill (BxDxH): 21,5 x 36 x 44 cm.
- Dimensioner, produkt (LxBxH): 21,5 x 39,6 x 44 cm.
MERE INFO PÅ PRODUCENTENS WEBSIDE