Skab det ultimative lydbillede i dit hjem, med Connected Audio højttalere fra Bang & Olufsen. Connected Audio gør det muligt at afspille dine ynglings musiknumre på en eller flere B&O Beosound eller Beoplay højttalere i forskellige rum, på samme tid.
Bluetooth
Bluetooth er en trådløs teknologi, der muliggør udveksling af data mellem enheder over korte afstande. Visionen med Bluetooth er en universel standard, hvor produkter kan kommunikere på tværs af type og standard. Bluetooth anvendes ofte til at afspille musik trådløst, f.eks. fra en smartphone til hovedtelefoner.
Bluetooth er blevet videreudviklet igennem mange år og bla. lydkvaliteten er blevet god med Apt-X protokollen til loss less streaming.
Bluetooth er en svensk opfindelse, og tager sit navn fra den danske konge, Harald Blåtand, der formåede at samle konfliktende stammer til ét kongerige: Danmark. Bluetooth logoet er en sammensætning af runerne for "H" og "B", Harald Blåtands initialer.
High Resolution Audio er en betegnelse for lyd i høj opløsning, typisk højere end 16-bit, som er CD-kvalitet.
Media afspiller indbygget
Multirum streaming – Apple Airplay
AirPlay er en protocol til trådløs overførsel af data, udviklet af Apple. Oprindeligt var det kun muligt for Apple-enheder at kommunikere via AirPlay, men er siden blevet gjort tilgængeligt for udviklere og producenter. AirPlay var især med til at gøre trådløs afspilning af lyd populær, og er i dag stadig at finde i mange lydprodukter, som f.eks. surround receivere.
Multirum streaming – Apple Airplay 2
AirPlay 2 er den nye streaming og multirums standard til det intelligente hjem, der lanceres med iOS 11. AirPlay 2 gør det muligt at streame musik til flere rum på en gang, via en iPhone eller iPad og vil også kunne integreres med HomeKit, for intelligent styring og sammenspil med andre HomeKit kompatible enheder.
Multirum streaming – Bose Music
Kvalitetslyd overalt i dit hjem med BOSE Music.
Boses smarte produkter arbejder sammen, så du kan lytte til mere musik i flere rum. Start med en. Og tilføj derefter endnu en, hvor du vil opleve uovertruffen Bose-lyd og førsteklasses, elegant design.
Chromecast built-in - tidligere kaldet Google Cast - er præcis hvad navnet antyder: En indbygget Chromecast. Google har haft stor succes med deres prisvenlige medie streamer, og nu kommer funktionen altså direkte indbygget i nyere TV, surround forstærkere og aktive højttalere. Når en enhed er tilsluttet samme netværk som en smartphone eller tablet, vil det være muligt at streame det afspillede indhold direkte, uden at tilslutte en ekstern Chromecast.
dlna (Digital Living Network Alliance) er en industristandard for deling af data over et netværk. Således vil det eksempelvis være muligt at afspille musikfiler lagret på en netværkstilsluttet harddisk eller computer på en afspiller tilsluttet samme netværk.
DTS Play-Fi er et åbent system til multirum og streaming, designet til at virke på tværs af enheder fra forskellige producenter. Det vil altså være muligt at sætte et high end anlæg sammen fra den producent man foretrækker, samtidigt med man har mindre højttalere fra en anden producent andre steder i hjemmet. Uafhængig af mærket er det Play-Fi systemet med tilhørende app der benyttes.
Flere af verdens fremtrædende producenter har allerede taget Play-Fi til sig, og flere slutter sig løbende til. Bl.a. er produkterne fra Klipsch, Anthem og Onkyo kompatible med Play-Fi.
MusicCast er multirum og smart streaming fra Yamaha. Som mange andre systemer betjenes MusicCast via en app, hvor man frit kan vælge hvilke rum og enheder man ønsker at streame lyd til. Man kan vælge fra kendte tjenester som Spotify, Tidal og Deezer, eller afspille højopløselige filer fra netværksdrev.
En unik funktion ved MusicCast er "restreaming": Det er muligt at streame via AirPlay eller Bluetooth til en given enhed, hvorfra man via netværket kan streame videre til det ønskede antal rum og enheder. Har man en pladespiller tilsluttet et anlæg med MusicCast, kan dennes lyd også streames på tværs af enhederne - en sjælden feature blandt multirumssystemer.
MusicCast findes i nyere Yamaha produkter, der bl.a. tæller soundbars, micro-højttalere, stereo- og surroundforstærkere.
Music streaming – YouSee Play
YouSee Play - eller YouSee Musik - er en streaming tjeneste, der udbydes i forbindelse med YouSee abonnementer. Musikken kan streames via Bluetooth eller AirPlay, og er fuldt integreret i Sonos lydsystemet.
Apple Music er Apple's egen musiktjeneste. Udover at have et musikkatalog ikke ulig andre udbydere, er tjenesten integreret med Siri stemmekommandoer for nem styring. Apple Music er integreret i Sonos lydsystem.
Deezer er en tjeneste til streaming af musik, og én af de største i verden. Deezer er tilgængeligt gratis, med lavere lydkvalitet og annoncering til følge, eller som betalt abonnement uden reklamer, og forbedret kvalitet. Ved integrering i et lydprodukt, er det muligt at tilgå playlister, og fjernstyre afspilningen via mobile enheder.
Roon ready betyder at producenten har implementeret roon labs RAAT-netværksgrænsefladeprotokolen direkte ind i enheden (netværksforstærker eller streamingafspiller) og blevet certificeret partner hos roon. Derved fungerer streaming afspilleren/forstærkeren med den højeste streamingkvalitet fra roon via RAAT, som var tilgængelig på udviklingstidspunktet, og evt. senere via opdateringer.
Roon tested betyder at apparater har indbygget en USB-DAC, ChromeCast eller Apple Airplay, som alle er kompatible streaming muligheder og dermed "end-points" for roon universet. For at få "roon tested" kræver det også at appararet har været gennemgået hos roon labs QA team og derved registreret korrekt i roon softwaren, for optimal streaming udnyttelse.
Apparater der kun er "roon tested", kan ikke udnytte den fulde Roon funktionalititet og lydkvalitet, som opnås med roons RAAT protokol. For at streame med RAAT, kræver det at apparatet er "roon ready" certificeret. Lydens streamingkvalitet for "roon tested" apparater afhænger derfor fuldt ud af den streamingtype der benyttes og dens begrænsninger.
Spotify er én af verdens største musik streaming tjenester. Tjenesten er tilgængelig gratis, hvor man med jævne mellemrum er nødsaget til at lytte til reklamer, eller som en betalt service, hvor man undgår disse, og bl.a. har adgang til forbedret lydkvalitet.
Enheder med et Spotify logo har tjenesten indbygget, så det er muligt at fjernstyre afspilningen og tilgå playlister fra mobile enheder.
Telmore Musik er en dansk streaming tjeneste, der udbydes sammen med abonnementer fra Telmore. Tjenesten er fuldt ud kompatibel med Chromecast, Airplay og Bluetooth, og er integreret i Sonos produkter.
Tidal, tidligere kendt som Wimp, er en tjeneste til streaming af musik. Tidal adskiller sig fra andre tjenester ved at tilbyde indhold svarende til CD-kvalitet. Tjenesten er udelukkende tilgængelig via betaling, og prisen på abonnementet varierer afhængig af indholdets lydkvalitet.
DAB+ er en videreudvikling af DAB, der forbedrer stabilitet og modtagelse, især i områder med dårlig dækning. I takt med at radiostationer er rykket fra det traditionelle DAB til DAB+ er ældre DAB-radioer blevet ubrugelige. Digitale radioer og tunere i handlen i dag understøtter DAB+.
RDS (Radio Data System) er et system, der gør det muligt at sende information i radiofoni - f.eks. AM/FM. Som oftest er det anvendt til at vise navnet for en radiostation i et display.
Internet radio er meget lig DAB: Digital radio med høj signalkvalitet, uden støj. Hvor DAB modtages med antenne, modtages internet radio via kablet eller trådløst internet. Til forskel fra DAB, er det via internet radio muligt at tilgå kanaler fra alverdens lande. Funktionen ses ofte i bordradioer, samt stereo- og surroundreceivere.
Internet radio modtagelse oftest igennem apps så som Vtuner, Last.fm eller i f.eks. direkte i streaming softwaren fra f.eks. Sonos, Yamaha MusicCast eller Bose SoundTouch.
TV og video streaming – HBO Nordic
HBO Nordic er - som navnet antyder - en tjeneste fra HBO, der er tilgængelig i de nordiske lande. Tjenestens styrke er det originale indhold af serier og dokumentarer, som HBO er berømt for at levere. Indholdet bliver typisk gjort tilgængelig få timer efter det har haft premiere i USA.
Netflix er én af verdens førende streaming tjenester til film og serier, tilgængelig via betalt abonnement. Udover et konstant opdateret arkiv, sammensat af nye og gamle film og serier, byder Netflix i stigende grad på unikt indhold fra egen produktion. Netflix er tilgængelig på mange platforme, og er næsten altid at finde i smart TV, Blu-Ray- og medieafspillere.
Dette produkt understøtter Netflix 4K UHD. Udvalgt materiale hos Netflix er tilgængeligt i 4K opløsning, men kræver et premium abonnement til højere pris. Oftest er det materiale fra Netflix' egen produktion, der udbydes i 4K.
Viaplay er en nordisk streaming tjeneste, der har film og serier som indhold. Tjenesten har meget indhold fra TV3's programmer, og er populær blandt børnefamilier for sit store udvalg af tegne- og animationsfilm.