Der kan gå meget galt i det delikate arbejde det er at skifte en pickup; hverken de små ledninger til forbindelse mellem tonearm og pickup, eller selve nålen tåler megen påvirkning, før de lider overlast. Vores butik i Sønderborg tilbyder nu udskiftning af pickup, samt justering af denne og tonearm.
Når skiftet er udført, justeres tonearmen med
ClearAudio Protractor vinkelmåler, for at sikre den bedst mulige sporing. Som sidste led indstiller vi nåletrykket med den digitale
ClearAudio Weight Watcher, så du er sikker på at din pickup påvirker pladen med det tryk, som producenten anbefaler.
Er du i tvivl om hvilken pickup, der passer på din tonearm, er du velkommen til at kontakte os.