Den lille centerhøjttaler i Sonetto serien, perfekt til den dedikerede hjemmebiograf, elller surround i stuen med sin kompakte størrelse og store lyd.
Om Sonus faber Sonetto serien
Sonetto serien fra Sonus faber er et trin op ad stigen fra den billigere Lumina serie, med et mere unikt og lækkert design, samt flere modeller, men også en højere pris. Sonetto serien byder på hele otte forskellige højttalere, således at du kan vælge lige præcis det sæt der passer bedst til dig, eller sammensætte et komplet surround system. Sonetto serien byder på tre gulvhøjttalere, to reol/stander modeller, to centerhøjttalere, samt en model til at hænge direkte på væggen. Du kan med andre ord, sammensætte det perfekte og komplette Sonetto system, hvad end du ønsker surround eller simpelt to kanals stereo. Alle modeller i Sonetto serien fra Sonus faber, byder på deres unikke DAD-teknologi i diskanten, kraftige bas og mellemtone enheder, samt mulighed for at vælge blandt fire forskellige farver: Lyst træ, mørkt træ, samt højglans hvid og sort. Derudover kan alle modellerne i serien på nær Sonetto Wall, også bi-wire / bi-ampes.
Sonus faber Sonetto Center I - Kompakt centerhøjttaler
Den mindste centerhøjttaler i Sonetto serien fra Sonus faber er deres Center I. Her har vi at gøre med en forholdsvis kompakt centerhøjttaler, som gemmer på en stor lyd. I midten af herligheden finder vi den velkendte 29 mm store softdome diskant med Sonus faber DAD-teknologi. Denne er kombineret med hele to 150 mm bas/mellemtone enheder, som samlet tillader en frekvensgang på 60 - 25.000 Hz, via det portede kabinettet. Der medfølger en stilrent stander/fod til højttaleren, som gør at den kan vinkles korrekt under dit TV eller lærred. Mulighed for hele fire forskellige farver og bi-wire / bi-amp er standard for alle højttalerne i Sonetto serien fra Sonus faber.
Specifikationer:
Konstruktionstype: 2-vejs centerhøjttaler
Impedans: 4 Ohm
Crossover: 1550 Hz
Frekvensområde: 60 - 25.000 Hz
Anbefalet effekt, nominel: 50 – 200 Watt
Følsomhed: SPL (2.83 V/1m), 90 dB
Diskant enhed: 29mm high definition DAD driver
Mellemtone enhed: 2 x 150mm cone driver
Tilslutningstype: Bi-wiring
Dimensioner, produkt (LxBxH): 49,5 x 30,3 x 24,2 cm.
Historien om Sonus faber starter helt tilbage i 1983, hvor Franco Serblin grundlagde firmaet der den dag i dag, hører til blandt de mest anerkendte highend højttalerproducenter i verden. Fælles for alle produkterne fra Sonus Faber er at de fremstilles på deres fabrik i Italien, hvor en stor del af dem er håndsamlede af erfarende ingeniører og dedikerede medarbejdere med mange års erfaring.
Med højttalere fra Sonus faber, kan du forvente høj kvalitet, hvad end du vælger en af deres billigere modeller. Eller en af de helt dyre modeller som henvender sig til de mest kræsne lyttere. Ligesom mange andre produkter fra Italien, byder højttalerne fra Sonus faber på et spændende og anderledes design, sammenlignet med mange andre producenter. Her bliver der brugt eksotiske materialer og unikke udformninger på kabinetterne, som gør at højttalerne bliver en markant del af indretningen, og ikke blot en kilde til lyd.
I år 2012 blev Sonus faber en del af Fine Sound Group, hvor vi blandt andet også finder producenter som McIntosh og SUMIKO. Fine Sound Group er i dag en af de største samlinger af highend producenter i verden. Da Sonus faber blev en del af Fine Sound Group, betød dette også udvidelse til andre produktgrupper, såsom highend hovedtelefoner, all-in-one systemer og løsninger til biler. Alle tre i den høje kvalitet og med samme design DNA som vi kender, og der forventes af et produkt fra Sonus faber.
Manualer og brugervejledninger til Sonus faber produkter
Da producenterne ikke laver manualer eller vejledninger på alle sprog, kan vi desværre ikke garantere, at der medfølger manual på lokalt sprog til varen.
- Såfremt du er i tvivl om en manual findes i det ønskede sprog, kontakt os da blot, og vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe.